Tuesday, 24 February 2009

Et mantra, en tanke

Husk: selvrealisering, mening, formål, logik, rationalitet og argumenter er overordnet set overvurderede koncepter, eftersom ingen sandhedsværdi kan eksistere i ordets egentlige forstand. Hig efter det meningsløse, plebejere, og I vil opnå den sande erkendelse: hvad lyder godt, er godt. LIX-værdien er det eneste der vil tælle; alt andet er noget hø.

Søg illusionen, hig efter den, stræb efter at fremstå og fremtræde som du ønsker! Ethvert menneske er begrænset i hvad det kan opfatte, såvel som grundlaget for dets kognitive modeller ikke kan være andet end hvad det kan analysere sig frem til på basis af dets observeringer. Vi kan tænke os til mangt og meget, men grundlaget for disse tanker er og bliver de simple, måske endda subtile, indtryk vi danner os gennem de ringe sanser for syn, hørelse, følelse og lugt vi som eksemplarer af homo sapiens sapiens kan præstere.

Klæder skaber ikke folk; klæder er folk! Sælg skinnet før bjørnen er skudt! Smid flere strå på den kamelryg! Kryds Amazonen efter sand og Gobi efter vand!

De siger jo at lediggang er roden til alt ondt, ikke sandt? I så fald ville jeg være en fremragende kandidat til evig fordømmelse, skulle noget sådant vise sig relevant på et senere tidspunkt.

Hø!